Scroll to top
© 2019, Travelagent.dk – rabatter for rejsebranchen

IATA Kort – hvad kan det bruges til?

iata-kort

Hvad er et IATA kort?

Et IATA / IATAN kort er det eneste officielle internationale travel agent id kort. Det er IATA selv der udsteder disse travel agent ID kort og derfor det mest troværdige travel agent bevis man kan få.

Hvad kan det bruges til?

Et IATA kort er det helt officielle bevis på at man arbejder ved et rejsebureau og kan kalde sig for travel agent. Da kortet er personligt har man sit eget unikke (VER#) nummer som hoteller og andre så kan tjekke er gyldige og dermed har adgang til de billige agent rabatter.

Der er nogle få hoteller som kun godtager IATA kort som bevis på at man er travel agent. Det er især de steder hvor rabatterne er meget store – de vil sikre sig bedst muligt mod snyd med agent rabatter. Eneste sted jeg kender til, hvor et IATA kort er påkrævet, er Fairmont hoteller i Canada, ellers har et visitkort eller underskrevet brev med stempel altid været nok. Der kan dog sagtens være flere steder jeg ikke har kendskab til.

Får man adgang til flere rabatter med et officielt IATA kort?

Ja – men få.

Med et IATA kort får man samtidig adgang til en rabat database – har kigget nærmere på denne og den indeholder kun meget få rabatter. Selv store hotelkæder som Radisson, Marriott og Starwood er ikke at finde i deres database – den skuffede meget især når de bruger det som en grund til at man skal bestille kortet.

Der er få steder (f.eks. Fairmont, men kun i Canada) som kun giver agent rabat hvis man har et IATA ID. De kræver at vide dit unikke IATA ID nummer før man kan booke til agent pris.


Hvem kan få et IATA kort?

Alle ansatte ved et rejsebureau med et IATA nummer.

Hvad koster det?

30 dollars inkl. forsendelse.

Er det pengene værd?

Rejser man meget vil det godt kunne betale sig – især i USA og Canada vil det give lettere adgang til travel agent rabatter. Det vil derfor være meget individuelt om det er pengene værd.

Hvor lang tid går det før man modtager sit kort?

IATA skriver at der går mellem 3-6 uger før man modtager sit kort. Jeg modtog mit kort 3 uger efter bestilling.

Hvor lang tid er det gyldigt?

Et personligt IATA kort skal fornyes hvert år. Det koster 10-15 dollars at forny sit kort.

Hvor kan det købes?

Kortet kan bestilles via dette link: https://www.iata.org/services/accreditation/idcard

Author avatar

Morten

Arbejder til daglig hos et dansk rejsebureau. Gennem de seneste år har jeg rejst til mange steder i verden, hvor jeg har sparet mange penge ved at benytte mig af de mange rabatter der gives til Travel agents / rejsebureau ansatte. Har derfor lavet denne hjemmeside for at give mine erfaringer videre til andre i rejsebranchen samt for at gøre det muligt at høre andre i branchens viden om gode rabatter.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er du tilmeldt vores nyhedsbrev?Hvor vi informerer dig om agent rabatter du ikke vil gå glip af!