Byernes by – Paris, hovedstad i Frankrig med godt 2.2 mio indbyggere i selve bykernen, men over 9 mio. hvis man tager yderområderne med.
Med mere end 30 millioner udenlandske gæster, hvert år, er Paris den mest populære turistdestination i verden.
Paris har adskillige seværdigheder og turist attraktioner som f.eks. Eiffeltårnet, Triumfbuen, Notre Dame, Champs-Elysées, Panthéon, Grande Arche og Opéra Garnier. Endvidere Louvre, Musée d’Orsay og Musée National d’Art Moderne og populære parker som Disneyland Resort Paris.
Tre af de mest berømte monumenter i Paris er katedralen Notre Dame fra det 12. århundrede, Eiffeltårnet fra det 19. århundrede, og Napoleon Bonapartes Triumfbue.
Eiffeltårnet blev opført “midlertidigt” af Gustave Eiffel til verdensudstillingen i 1889, men tårnet blev aldrig revet ned og er nu det kendteste vartegn for Paris. Det er synligt fra mange dele af byen, ligesom Tour Montparnasse-skyskraberen og Sacré-Cœur basilikaen på Montmartrehøjen.
Paris har altid været en destination for handlende, studerende og pilgrimme, men dens “turisme” i ordets rette betydning begyndte i stor skala med jernbanens opfindelse, navnlig med oprettelsen af Frankrigs statlige jernbanenetværk i 1848. En af Paris’ første “masseattraktioner” af international interesse var den førnævnte verdensudstilling i 1855, der bragte mange nye monumenter – navnligt Eiffeltårnet fra 1889. Disse, i tillæg til hovedstadens gennemgribende renovering under det Franske 2. kejserrige, gjorde meget for at gøre byen til den attraktion, den er i dag. Paris’ museer og monumenter er langt de mest værdsatte attraktioner, og turisternes interesse har kun være gavnlig, for den har motiveret både byen og staten til at etablere nye. Byens mest ansete museum, Louvre, besøges af over 8 millioner gæster om året og er dermed verdens mest besøgte kunstmuseum.
Paris’ katedraler er en anden hovedattraktion, eftersom Notre Dame-katedralen og Sacré Coeur-kirken årligt har henholdsvis 12 og 8 millioner besøgende. Eiffeltårnet, som frem for alt er det vartegn, som Paris er kendt for, besøges årlige af mere end 6 millioner og har i alt haft more end 200 besøgende siden dets opførelse. Disneyland Resort Paris er med 12,4 millioner gæster i 2004 ligeledes en stor turistattraktion, som ikke kun tiltrækker de, der besøger Paris, men også folk fra hele Europa.
Louvremuseet indeholder mange berømte kunstværker, bl.a. Mona Lisa (La Joconde) og statuen af Venus fra Milo. Arbejder af Pablo Picasso og Rodin findes i henholdsvis Musée Picasso og Musée Rodin, mens kunstnersamfundet på Montparnasse har sit eget museum, Musée du Montparnasse. Meget synligt og moderne med sit net af forsyningsrør uden på ydermurene er Centre Georges Pompidou, også kendt som Beaubourg, som huser museet for moderne kunst, Musée National d’Art Moderne. Endelig findes kunst og værdifulde genstande fra middelalderen i Musée Cluny, bl.a. de kendte gobeliner Damen og enhjørningen, mens impressionismens værker findes i Musée d’Orsay.
Mange af de kendte og populære etablissementer i Paris har efterhånden udviklet en uægte fransk kultur, fordi de har tilpasset sig turisternes smag og forventninger. F.eks. er Le Lido, cabaret og dansehallen i Moulin Rouge nu et spisested med optræden, en fremvisning af dans, som engang kun var et aspekt af dets atmosfære. Alle de sociale og kulturelle elementer, herunder det balsale og haver, er nu væk. Også hoteller, restauranter og aftenunderholdning er blevet stærkt afhængig af turismen, hvilket ikke altid er positivt for den parisiske kultur.
Romantik i Paris
En weekend i Paris er blot et andet navn for en romantisk weekend. Der er altid en romantisk restaurant eller café at finde i hvert arrondissement i Paris. Solnedgangen kan nydes fra toppen af Montmartre – ved den billedskønne katedral Sacré Coeur. Eller hvad med en spadseretur for to over Seinen – på den smukke Pont Neuf?
