Wien er hovedstaden i Østrig. En kompakt by hvor de fleste seværdigheder befinder sig på et lille område. Byen kan skilte med et imponerende antal monumenter, paladser, parker og museer, som igen indeholder en forbløffende mængde kunst og kulturgenstande fra alle historiske perioder.
Seværdigheder i Wien
Operahuset, Burgteatret – den mest prestigefyldte scene i den tysktalende verden, Prater – en kæmpestor forlystelsespark, Karlskirken, Schönbrunn – den tidligere sommerresidens til den kejserlige familie, Stephansdom – Domkirken, Den Spanske rideskole – grundlagt i 1572 for at dyrke de klassiske færdigheder i haute école-ridekunsten, Kunsthistorisk Museum, Belvedere – Palads bygget af Johann Lukas von Hildebrandt som sommerresidens for fyrst Eugen af Savoia. Café Central, Det østrigske brugskunstmuseum.
Shopping i Wien
Wien er et hyggeligt sted at handle. De vigtigste handelsgader er gågaderne, som er fulde af mennesker. Østrigske glasvarer, mad og traditionelle håndværksprodukter er gode køb. Butikker er ofte rettet mod en relativ konventionel og moden smag og tegnebog. Wien har mange markeder, hvor der sælges forskellige landbrugsprodukter og varer. Gågadeområderne Kärntner Strasse, Graben og Kohlmarkt har dyrere butikker og er hyggelig at spadsere rundt i. Kaffeelskere må ikke glemme at købe nymalet kaffe – byen importerer noget af det bedste.
Mad og Wien
Wien er en international by, sandsynligvis i større grad end nogen anden by i Central Europa. I tillæg til det kraftige og varierende lokale køkken er her også kinesisk, græsk, tyrkisk, indisk og andre typer af restauranter. Det er en populær beskæftigelse at spise ude. Mange af de berømte retter kommer fra andre steder. Wienerschnitzel kommer for eksempel fra Bysanz via Italien, og Gulasch kom fra Ungarn. Når en østrigsk restaurant er stolt af sit køkken, reklamerer den med Wiener Küche (wienersk køkken). Det er muligt at spise ude hele døgnet i Wien. Eftermiddagspausen med en snack er kendt som Jause, og en snack midt på formiddagen kaldes Gabelfrühstück.
Hoteller i Wien under 650 kr.
