Wien, hovedstad i Østrig, er et ofte overset rejsemål for mange danskere. Ikke desto mindre har byen utrolig meget at byde på. I dette indlæg vil vi fremhæve nogle af de gode rabatter lige netop denne by tilbyder for at tiltrække folk fra rejsebranchen. For især Wiens turistbureau har gjort det særligt attraktivt at tage et smut til denne smukke storby.
Wien er muligvis mest kendt for klassisk musik, museer, gamle slotte og opera – men byen har også en meget moderne side. Et besøg i Wien er desuden oplagt at kombinere med Budapest, som kan nås fra Wien på under 3 timer med tog. (læs mere om rabatter i Budapest)
5 hurtige fakta om Wien
- Indbyggere: 1,8 millioner
- Direkte flyruter: Billund & København
- Rejsetid fra Danmark: under 2 timer med fly
- Valuta: Euro
- Flere gange vundet prisen som “Verdens bedste by at leve i”
Få bl.a. 2 x Gratis Vienna City Card
For den rejsebranche ansatte + 1 ledsager
Ved godkendt tilmelding til Vienna Experts Club International får man, hos turistkontoret i Wien (findes i lufthavnen + centrum), en brochure og et kort der giver:
- Gratis adgang til mange af byens seværdigheder
- Offentlig transport indenfor bygrænsen (Vienna City Card – op til 72 timer.)
Krav:
Det rejsebureau / turoperatør / flyselskab du arbejder hos skal sælge / kunne tilbyde rejser til Wien for at du kan ansøge. Tilbyder I skræddersyede rejser, så vil Wien jo være en mulig destination – hvorfor du godt kan ansøge uden at Wien fremgår som produkt på jeres hjemmeside.
Link til Vienna Experts Club International
Hoteller med gode agent priser i Wien:
Marriott – spar op til 60%
Courtyard Vienna Prater (3-4*) – fra 61 € per nat
Vienna Marriott Hotel (5*) – fra 88 € per nat (bedst til prisen / god beliggenhed)
The Ritz-Carlton Vienna (5+*) – fra 170 € per nat
Læs her hvordan du booker agent priser hos Marriott
Design Hotels – spar op til 50%
The Guesthouse Vienna (5*) – fra 143 € per nat
Hotel Das Triest (5*) – fra 115 € per nat
Læs her hvordan du booker agent priser gennem Design Hotels
Radisson / Park Inn – spar op til 50%
Park Inn by Radisson at Uno City Vienna (3*) – fra 50 € per nat
Se her hvordan du booker agent priser hos Radisson
Marriott Hotel Vienna
Det kostede en tur til Wien i september 2019
Budgettet for 2 personer til Wien – 4 nætter
- Flybilletter – kr. 350,- i alt (med Wizz Air fra Billund)
- Transfer fra Lufthavn – Wien t/r med regionaltog – kr. 70,- i alt
- 4 nætter på Vienna Marriott Hotel u. morgenmad – kr. 2.700,- i alt
- 2 x 72 timers Vienna City Cards + entréer – Gratis* (værdi kr. 1.550,-)
Pris i alt = 3.120 kr. / 1.560 kr. per person
Billigere alternativ
Vælger man at bo på til Park Inn (beliggende lidt udenfor centrum) ville regnestykket for 4 nætter være:
Pris i alt = 1.920 kr. / 960 kr. per person
Vores brug af Vienna Experts Club’s fordele:
Her er en hurtig oversigt over de besparelser / gratis billetter vi gjorde brug af:
- 2 x gratis 72 timers Vienna City Card (gratis brug af transport indenfor bygrænsen). Værdi = 2 x 29 €
- 2 x gratis entré til Donauturm (Donautårnet). Værdi = 2 x 14,5 €
- 2 x gratis entré til Tiergarten Schönbrunn. Værdi = 2 x 20 €
- 2 x gratis entré til Museum Hundertwasser. Værdi = 2 x 11 €
- 2 x gratis entré til Burg Forchtenstein. Værdi = 2 x 12 €
- 2 x gratis entré til Wien Tekniske Museum. Værdi = 2 x 14 €
- 2 x 15% rabat til Therme Wien (termalbad) = 3 € rabat per person
Samlet besparelse = 207 € / 1.550 kr.
(dette er blot en brøkdel af de fordele man får)
Kender du til flere agent rabatter i Wien?
Skriv gerne dit tip i kommentarfeltet nedenfor.